Skulptør Torben Klostergaard

2023

Kunstcentret Silkeborg Bad. Homo Tubus er doneret til kunstcentret.

2022

Kunstcentret Silkeborg Bad og jeg har indgået aftale om at Homo Tubus har sin permanente plads her. I daglig tale hedder han også "Mobiltelefonmanden", og publikum har taget rigtigt godt imod ham, når han sender sine små elektroniske budskaber.

2021

I forbindelse med Gadekunst festival i Silkeborg. 2021 blev Homo Tubus inviteret til at tage imod på Bindslevs Plads

"Kunst og Konsum" kaldte jeg projektet, hvor Homo Tubus var på turné blandt kommunens dagligvarebutikker. Baggrunden var coronakrisen, hvor alle udstillingssteder var lukkede for offentligheden. Syddjurs kommune støttede derfor projetet, hvor kunsten kom ud til konsumenterne

2020

Afsløring af "Munin" i Dommerhaven i Brædstrup

Lørdag den 24. oktober 2020 afsløres Munin. Skulpturgruppen "Hugin og Munin" er komplet. Der er tale om bronzeravne i naturlig størrelse, "Hugin" sidder på en bænk eller plint ved indgangen til medborgerhuset Tinghuset i Brædstrup. I Tinghuset have - Dommerhaven - ses "Munin" klar til at lette i retning af "Hugin".

Afsløringen blev foretaget af borgmester Peter Sørensen, Horsens kommune. På grund af det aktuelle forsamlingsforbud var tilskuerne en mindre gruppe inviterede.

27. oktober 2018, Brædstrup Kunstforening

Afsløring af Hugin, Ravn på bænk, foran Tinghuset i Brædstrup. Afsløringen blev foretaget af byrådsmedlem Thomas Monberg Andersen, Kultur- og Civilsamfundsudvalget, Horsens kommune.

Se Horsens Folkeblads artikel fra Afsløringen.

101 kunstnere 2018

Kunstårbogens 10. udgave. Tom Jørgensen har med denne udgave præsenteret over 1000 danske kunstnere gennem de seneste 10 år. Kunstnere der alle repræsenterer et højt kvalitetsniveau og dermed illustrererr hvor udbredt billedkunsten i dag er i Danmark.

Tom Jørgensen er kunstkritiker og anmelder ved Kunstavisen og Jyllands Posten samt kunstformidler, forfatter og foredragsholder.

 

Torben Klostergaard - Gartnervænget 2 - DK 8543 Hornslet +45 6151 8004 torbenklostergaard@gmail.com - CVR.nr. 91899655 (Opdateret 11. april 2024)
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk